Byggeriets Arbejdsmiljøbus, også kaldet Bam-bus, er en mobil konsulenttjeneste, der arbejder for at fremme god arbejdsmiljøpraksis i hele bygge- og anlægsbranchen. Vi besøger byggepladser, virksomheder og produktionssteder over hele landet for at forbedre den forebyggende arbejdsmiljøindsats og styrke samarbejdet om arbejdsmiljø.
Byggeriets Arbejdsmiljøbus har kontakt med virksomhederne, enten på hjemmeadresse, på eventuelle faste produktionssteder og på byggepladser.
I Byggeriets Arbejdsmiljøbus findes også Videntjenesten for bygherrer og rådgivere.
Videntjenesten hjælper bygherrer, rådgivere og projekterende med vejledning om deres arbejdsmiljøpligter og synliggørelse af den værdi, en god arbejdsmiljøindsats skaber. Vi har særligt fokus på de tidlige faser, herunder projektering, granskning og udbud, samt samarbejdet på tværs af aktører.
Uanset om du er entreprenør, bygherre eller rådgiver, står vi klar til at hjælpe dig med at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Kontakt os for mere information eller for at aftale et besøg.
Der er i tilknytning til Byggeriets Arbejdsmiljøbus etableret en Videntjeneste for bygherrer og rådgivere sammen med Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder. Her kan bygherrer, bygherrerådgivere og projekterende arkitekter og ingeniører få råd og vejledning gennem hotline og kortere vejledningsforløb, fx om pligter og ansvar, arbejdsmiljøkoordinering, fælles sikkerhedsforanstaltninger og om udvikling af sikkerhedskulturen på byggepladsen.
Byggeriets Arbejdsmiljøbus er hverken en kontrolmyndighed, kommerciel arbejdsmiljørådgiver eller kursusudbyder, men organisationernes egen formidlingsvirksomhed om arbejdsmiljø.
Vi er etableret i 2008 af Dansk Byggeri, Forbundet Træ-Industri-Byg, Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Metal og BJMF København som led i overenskomsten mellem disse organisationer og er finansieret af en særlig pulje i Byggeriets Udviklingsfond om samarbejde og arbejdsmiljø. Det koster derfor ikke virksomhederne ekstra at benytte Byggeriets Arbejdsmiljøbus.
Efterfølgende er også Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening, Dansk Håndværk, Kooperationen og Bygherreforeningen i Danmark tilknyttet Byggeriets Arbejdsmiljøbus.
Vi har desuden et tæt samarbejde med Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder om Videntjenestens aktiviteter.
For vi kan hjælpe dig med input og vejledning til arbejdsmiljøet, så skal du være omfattet af en af nedenstående overenskomster.
Er du fortsat i tvivl om du er omfattet af rettigheder til at benytte Byggeriets Arbejdsmiljøbus’ konsulenttjeneste, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan afklare det.
Vi vejleder om arbejdsmiljøpraksis i byggebranchen i hele landet.
Følg med på sociale medier
Vi hjælper bygherrer, rådgivere og projekterende til at overholde deres arbejdsmiljøpligter.
Følg med på sociale medier