Netværk for bygherrer om arbejdsmiljø

I samarbejde med Bygherreforeningen står Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere i Byggeriets Arbejdsmiljøbus for et netværk for bygherrer, især flergangsbygherrer.

 

Formålet med netværket er at diskutere de virkemidler, som bygherren har for at håndtere bygherreansvaret og sikre et godt arbejdsmiljø gennem hele byggeprocessen.

Deltag i netværket

Hvis du vil deltage i netværket, så tilmeld dig nyhedsbrevet.

Bemærk at netværket kun er åbent for ansatte i bygherreorganisationer.

Hvem kan deltage?

Netværket baserer sig i høj grad på medlemmernes bidrag til oplæg og videndeling. Møderne afholdes primært online, men ellers lægger medlemmerne skiftevis lokaler til. Signe Mehlsen er tovholder for netværket.

 

Netværket er for ansatte i bygherreorganisationer, fx projektledere og arbejdsmiljøkonsulenter.

 

Hvis du ikke er ansat i en bygherreorganisation, er du velkommen til Interessegruppen for koordinatorer her.

Møder

Som udgangspunkt er møderne sidste torsdag i hver fjerde måned kl. 9-12 startende med februar. Møderne afholdes online.

 

Information om netværkets møder gives gennem nyhedsbrev.

Kommende møder for bygherrer