Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus) søger ny studentermedhjælper til kommunikation
Om os:
Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en konsulenttjeneste, der skal formidle god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser og deres ansatte. Vi har til opgave at forbedre den forebyggende arbejdsmiljøindsats og samarbejdet om arbejdsmiljø ved at besøge byggepladser og byggevirksomheder. En del af denne formidling foregår på diverse sociale medier, og det er her du kommer ind i billedet.
Som studentermedhjælper står du primært for kommunikationsopgaver på sociale medier. Du vil også indgå i opgaver omhandlende YouTube, hjemmesider, vores nyhedsbrev mm. Afhængigt af dine kompetencer og viden er der bred mulighed for at være med til at præge stillingens indhold.
Vi forventer at du:
• Har gå-på-mod ift. nye opgaver du aldrig har prøvet før
• Trives med en stejl læringskurve
• Er åben og ikke bleg for at komme med dit besyv
• Generelt er interesseret i at medvirke til forbedring af kommunikationen udadtil
• Er i gang med en faglig relevant uddannelse i kommunikation
Det er et plus hvis du:
• Har blik for at kommunikere simpelt og visuelt, og følger med i mediebilledets trends
• Har kendskab til redigering af film og udarbejdelse af hjemmesider eller interesse for at sætte dig ind i disse ting
• Har kendskab til medier såsom Google Analytics, YouTube Analytics, Canva, Buffer, WordPress, Mailchimp, Facebook, LinkedIn, og Twitter
• Har kendskab til analyse af data
Eksempler på opgaver:
• Udarbejdelse og planlægning af opslag til sociale medier
• Redigering, undertekstskrivning og upload af film til YouTube
• Produktion af podcasts
• Deltagelse i møder, hvor du tager noter, giver feedback m.m.
• Vedligeholdelse og opdatering af hjemmesider
• Interviews, kundeundersøgelser, research o. lign.
• Opfølgning på effekt af kommunikationsindsatsen
Omfang:
Stillingen er berammet til ca. 15 timer 1-2 dage pr. uge. Vi aftaler arbejdstidspunkter efter din kalender samt øvrige medarbejderes kalender. Stillingen er ledig hurtigst muligt efter uge 36. Du vil blive indkaldt til samtale i uge 36 eller 37.
Send en kort ansøgning og CV senest 1. september til Lars Olsen på lo@bam-bus.dk.
Se mere om os på vores hjemmeside eller LinkedIn.
Byggeriets Arbejdsmiljøbus er etableret i 2008 af DI Byggeri og 3F Byggegruppen og en række andre byggeorganisationer. Flere oplysninger om Bam-bus kan du finde på www.bam-bus.dk