Exoskeletter

Formålet med exoskeletter er at give støtte og lidt ekstra kræfter i udsatte situationer eller ved gentagne bevægelser. Exoskeletter har igennem en længere årrække været tilgængelige i Danmark, selvom de ikke har fundet stor udbredelse i bygge- og anlægsbranchen endnu.

Hvordan fungerer de?

Exoskelletter fås i mange varianter, i forskellige prislejer og til forskellige arbejdsprocesser. Der findes overordnet de passive og de aktive exoskeletter.

Præsentation af exoskelettet HAPO HP

De passive giver lænd, skuldre, håndled mm. støtte og moderat ekstra kraft ved hjælp af fjedre og pneumatik (luft under tryk). Disse kan anvendes i bygge- og anlægsbranchen. Der er bl.a. et forskningsprojekt i gang hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

De aktive exoskeletter anvender motorer. Med undtagelse af Ironhand, er de ikke udviklet til bygge- og anlægsbranchen, men til fx genoptræning og militære formål.

Exoskelettet skal indstilles og tilpasses individuelt ligesom personlige værnemidler.

Forbedring af arbejdsmiljøet

Exoskelletter kan både anvendes forebyggende, og hvis en håndværker allerede har udfordringer med bevægeapparatet.

De viser især deres relevans ved gentagne arbejdsbevægelser, hvor brugerens arbejdsstilling ikke er optimal. Det kan f.eks. være ved opsætning af gipslofter, hvor tømreren arbejder meget med armene over hovedet. Her vil et exoskellet kunne støtte skuldrene, så både fastholdelse af gipsplader og værktøj føles mindre tunge.

Exoskeletter kan også anvendes af murere, betonarbejdere/struktører, nedrivere, elektrikere, malere, VVS’ere, lagermedarbejdere mv.

Formand Thomas Anker fra Brdr. K. Hansen har gode erfaringer med exoskeletter til lænderyggen ved opmuring af Leca-sokler: ”Exoskeletterne letter byrden, så vores folk er knap så trætte ved fyraften. Særligt en kollega, som har haft diskusprolaps, kan mærke forskel.” Hans folk vil gerne gå med exoskelettet, men man skal lige ind i vanen. De skal mindes om det i starten.

Exoskelet i brug – Se video: HAPO PH hos KK Tag

Se også videoen herunder hvor en maler får ekstra støtte til spartelarbejdet ved hjælp af et exoskelet:

Hilti har også udviklet exoskeletter – se linket her

Om

Exoskelletter kan både anvendes forebyggende, og hvis en håndværker allerede har udfordringer med bevægeapparatet. Exoskeletter kan også anvendes af murere, betonarbejdere/struktører, nedrivere, elektrikere, malere, VVS’ere, lagermedarbejdere mv.

Kontaktinfo

Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere klæder bygherrer og rådgivere på til at varetage deres rolle ift. arbejdsmiljø og styrke samarbejdet om arbejdsmiljø i branchen.

Kontakt os