Sensorer afslører problemer, som er svære at fange med menneskets øjne, øre og næse.
Sensorer er ikke ny teknologi, men…
Rystelser, skadelig larm, luftforurening, brand, grundvandsstigninger, lækager på rør mm. Det har man kunne måle i lang tid. Ikke alle sensorer er ny teknologi. Men de seneste år bevæger teknologien for sensorer sig fra at være specialistudstyr til at være billige små sensorer, som via internettet samler store mængder realtidsdata i “dashboards” til overvågning af byggepladser og bygninger i drift. Teknologien gør det muligt for projektholdet eller driftsenhederne at opdage problemer i tide, før skaden er sket ved at følge udviklingen på “dashboard” eller ved alarmer på telefonen.
Selvom sensorerne ikke er allemandseje endnu, er der mange, der bruger eller laver forsøg i produktionen af byggematerialer, på projekterne og i de færdige bygninger og anlæg. De fleste af IoT-sensorerne har formål, som rammer lidt forbi dette inspirationskatalog. Men det er en interessant teknologi, der med tiden potentielt kan hjælpe i arbejdsmiljøarbejdet.
Herunder er nogle af eksemplerne som potentielt kan understøtte arbejdsmiljøet, samt et kig ind i tiltag som ikke har fundet udbredelse endnu.
Sikkerhed for de bærende konstruktioners tilstand
Noget af det, som sensorer bruges til, er at følge fugt- og temperaturudvikling i bærende konstruktioner. Der findes løsninger som Woodsense, Sensohive, Make:Net og Even IOT m.fl., som gør det muligt at følge de indre forhold i materialerne under opbevaring og for installerede komponenter, så der er sikkerhed for, at fx en søjle har de bærende egenskaber som er nødvendige.
Sensorer fra Woodsense sidder uden på trækonstruktionen og sender data via en opsamlingsboks til deres platform. Herfra kan der opsættes alarmer, der alarmerer brugen, hvis der dannes for meget fugt i træet. De samme typer løsninger findes for betonkonstruktioner som dem fra Even IOT. Her støbes sensorerne dog typisk ind i komponenterne, så det også er muligt at følge den indre temperaturudvikling.
Partikelforurening
Du kan ikke nødvendigvis se eller lugte den, med mindre at den er ekstrem. Desuden kan forurening være periodisk. Sensorer kan være den eneste vej til at monitorere det.
Teknologisk Institut har lavet forsøg med low-cost luftsensorer og har også forsøgsprojekter med installation af røgrensningsfiltre på entreprenørmaskiner.
Detektion og reaktion på farlige situationer på byggepladsen
Forsøg pågår hos fx Skanska, som arbejder på at øge sikkerheden ved at detektere mønstre og bevægelser på byggepladsen, som kan føre til farlige situationer. Hertil bruger de IoT-kameraer og kunstig intelligens til hurtigt at opdage, om noget udgør en sikkerhedsrisiko.
I et andet forsøg bruges bevægelsessensorer til at følge med i de udførendes færden, så der kan gives advarsler, hvis man bevæger sig i et risikofyldt område. Der kan også udløses nødstop af maskiner, hvis man kommer for tæt på. I nogle forsøg får håndværkerne veste på, som lyser op med rødt LED-lys, hvis man bevæger sig i en risikozone. Hverken ideen eller teknologien er i skrivende stund fuldt udviklet.
En sikkerhedsløsning, som er udviklet af SEEN, er et eksempel på hvordan, man kan bruge sensorer til at forbedre sikkerheden på byggepladsen. IRIS 860 kan monteres på gaffeltrucks og maskiner, hvormed sensoren kan reagere på reflekser, som kommer indenfor sensorens søgefelt. Reflekser kan være sikkerhedsveste, afmærkninger osv. Dertil vil det udløse en alarm, så føreren bliver gjort opmærksom på det og kan standse. Dette kan være med til at sikre gående trafik på byggepladsen.
Der er udfordringer med at overvåge individer, så dette skal man overveje, gerne med inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen, og lave aftale, før teknologien tages i anvendelse. Det skal også vurderes, om de ressourcer, som skal investeres, står mål med indsatsen.
Arbejdsmiljø i drift
Flere løsninger med IoT-sensorer orienterer sig mod luftkvalitet, lysforhold, vejrdata og strømforbrug, når først bygningen er i drift.
